ISTANDSÆTTELSE AF TRÆVINDUER - GLARMESTERARBEJDE
Description
Vinduesglas er kendt helt tilbage fra 1100-tallet, men først fra midten af 1500-tallet blev der produceret glas i Danmark. Hovedsageligt består almindeligt glas af sand, soda og kalk, men der findes i dag en lang række andre blandinger, alt efter hvad glasset bruges til. Glasset har gennem tiden gennemgået en stor udvikling -- fra mundblæst og trukket eller støbte glas - til valsede og mere ensartede glastyper. De ældste vinduesglastyper har en særlig struktur og karakter, der gør disse særligt velegnede til gamle vinduer. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvilket glas, der bliver isat et gammelt vindue ved en nødvendig udskiftning. Godt glarmesterhåndværk vil kunne sikre, at der vælges de rigtige glastyper til forskellige formål.
Keywords
Bygningshåndværk, gamle metoder, fredet ejendom, fredning, arkitektur
Related videos Experimental